Tyverier

Hund mistede livet

} Fredag eftermiddag mistede en hund livet, da den pludselig løb ud foran en bil på Alsvej. Hunden blev bragt til dyrehospitalet, men dens liv stod ikke til at redde. Speederen i bund } En hastighedskontrol på Terndrupvej ved Glerup, fredag eftermiddag, viste to biler, der kørte 136 kilometer i timen. Det var de højeste hastigheder blandt de 27 rapporter. Tyve forstyrret } Indbrudstyvene blev måske forstyrret, da de havde knust en rude ind til et lager på Hadsundvej ved Als. Der ser nemlig ikke ud til at være stjålet noget ved indbruddet, der er sket mellem torsdag og fredag. Sprit duer ikke } To mænd måtte fredag ufrivilligt give blod. Begge blev stoppet af ordensmagten rutinemæssigt. En 50-årig mand fra Gadbjerg blev stoppet på Als Oddevej ved Als sidst på eftermiddag. En 21-årig mand fra Hadsund blev stoppet ved otte-tiden på Himmerlandsgade. Det viste sig, at han også havde fået for meget at drikke, men han blev også løsladt efter at have givet blod til politiet. Tre nye indbrud } To sommerhuse i bebyggelsen Marens Plads i Øster Hurup har haft indbrud. Det første har haft besøg i mellem torsdag og fredag, hvor et vindue er brudt op, men intet blev stjålet. Det andet sommerhus har fået sin parabolreciever afmonteret, men tyvene tog den ikke med. Det er sket i tidsrummet fredag eftermiddag til lørdag. Samtidig har et sommerhus på Stenkisten i Øster Hurup haft besøg indenfor de sidste 14 dage, hvor tyvene har knust en rude og stjålet komfur, vaskemaskine og en halogenlampe.