Hund og traktor efterlyses

Traktoren er stjålet, og hunden er rendt hjemmefra.

En familie på Tolstrupvej i Brønderslev efterlyser deres hund. Det drejer sig om en mørkebrun labrador, en otte måneder gammel hanhund ved navn Simba. Hunden løb væk torsdag. Også en traktor efterlyses - dog uden sammenhæng med den bortløbne Simba. Mellem fredag og lørdag blev en rød traktor stjålet fra en adresse på Serritslevvej. Det drejer sig om en traktor af mærket Case MXM 190 med reg. nr. JP 19 490.