Kriminalitet

Hund stjålet mens ejeren sov

24-årig kvinde fra Storvorde mistede ikke bare sin hund, men også et fladskærms tv ved indbrud

Arkivfoto
Arkivfoto

Opdateret kl. 16:05

STORVORDE: En 24-årig kvinde fik sig noget af en overraskelse, da hun mandag morgen vågnede op og gik gennem sit hjem på Mosbrovej i Storvorde.

Et par ubudne gæster havde nemlig været forbi i løbet af natten, fremgår det af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi.

Indbrudstyvene havde - mens kvinden sov - knust en rude ind til et værelse, og så havde de ellers fri adgang til resten af huset.

Fra huset slap gerningsmændene af sted med kvindens hund af ukendt race, et fladskærms-tv og en bærbar computer.

Har du set noget eller hørt en hund gø natten til mandag, så kontakt os endelig på 114, lyder opfordringen fra politiet.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden