Hundborg går ind i kampen

Hundborg Skole samlede mandag 60 engagerede forældre til debat om skolens fremtid HUNDBORG: De mange udmeldinger fra politikerne blev for svære at gennemskue og kampen om de små skolers overlevelse så vigtigere og vigtigere ud. Derfor samlede Hundborgs skolebestyrelse mandag aften hele 60 forældre til en debat om, hvad fremtiden byder. Ud over byskiltet -Vi vil simpelthen ikke acceptere at vores skole bliver forringet, fastslår bestyrelsesformand på Hundborg Skole, Per Holt. Men hvis Hundborg ikke skal ende som et undervisningssted, kræver det at Hundborg melder sig som aktør i skolestrukturdebatten, og det er netop det de har planer om. - Snakken har i lang tid kørt henover hækken. Men nu skal den ud over hækken og ud over byskiltet, så folk kan se, at vi mener det, forklarer Per Holt. Og netop for at komme ud over byskiltet, lejede Hundborg Skole en bus til at fragte engagerede forældre til det afgørende byrådsmøde i Thy Hallen tirsdag aften. @Byli.9.special.bund:Af Ria Pedersen ria.pedersen@nordjyske.dk