Hunde arver over 60 mio. kr.

Søn føler sig snydt, for hans mor testamenterede hele arven til sine hunde og til tjenestefolk.

Filminstruktøren Brett Carr er sur, for han føler sig snydt for sin arv. Det blev nemlig hunden Conchita og to andre hunde, der arvede de 11, 3 mio. dollars, som hans mor, Gail Posner, efterlod, da hun døde af kræft. Beløbet svarer til mere end 60 mio. kr. Det skriver eb.dk. Arven består af et hus i Miami til 8,3 mio. dollar samt en formue på tre mio. dollars, så der skulle være basis for, at de tre hunde ikke kommer til at mangle noget i deres hundeliv. Udover hundene arver også en række tjenestefolk efter Gail Posner. De arver tilsammen 26 mio. dollars plus retten til at bo gratis i det store hus i Miami. Brett Carr vil nu have sin del af arven, og han forsøger gennem en retssag at få omstødt testamentet. - Hun ville aldrig have lavet sådan et testamente, medmindre hun var blevet presset til det, siger Brett Carr ifølge eb.dk.