Hunde i voksealderen skal holdes slanke

En labrador er født med en god appetit, så pas på, den ikke bliver for tyk - især i voksealderen.Foto: Scanpix

En labrador er født med en god appetit, så pas på, den ikke bliver for tyk - især i voksealderen.Foto: Scanpix

?Vi er en familie på fem (mor, far og tre børn), der i sommer fik hundehvalp. Det er en brun labrador han, der hedder ¿Kurt¿. Vi er i tvivl om, hvor meget han må veje, han er jo altid sulten. Han er otte måneder nu og vejer 22 kg, vi synes, at han vokser fint. Vi fodrer med et godt hvalpefoder, som vi køber hos vores lokale dyrlæge. Der står på posen, at han på det her alderstrin skal have 450 gram om dagen, og det spiser han let. Han virker bare som om, at hen trænger til mere. Bl.a. tigger han ved bordet og snupper gerne en bolle ud af hånden på vores yngste søn. Vores hundetræner siger, at han er for tyk, men hvor meget foder skal han have? !En hund, der vokser, har brug for et godt kvalitetsfoder, der passer til racen. Men det er mindst lige så vigtigt er, at den daglige mængde, som hunden indtager, er afpasset efter den enkelte hund. Dette sidste kan du ikke læse i en tabel på sækken med foder, men er noget du skal justere efter, hvordan din hund trives. Jeg vil anbefale dig, at du mærker på din hund med en flad blød hånd på brystkassen. Så skal det være sådan, at du lige kan mærke ribbenene, uden at du behøver trykke med hånden. Hvis du ikke kan mærke ribbenene med en flad hånd men er nødt til at presse en finger ind for at mærke ribbenene, ja så er ¿Kurt¿ blevet for tyk. Du skal i en periode fodre ham med ca. 25 procent mindre mængde foder dagligt. Hvis du derimod kan se ribbenene på afstand, ja så er ¿Kurt¿ blevet lidt for tynd, og så må du sætte den daglige fodermængde op med 25 procent i en periode. Grunden til, at vi dyrlæger helst ser de unge hunde slanke, indtil de er mindst et år, er, at mange af de store racer har tendens til at få forskellige vækstforstyrrelser, hvis de får lov at være overvægtige, mens de vokser. Husk at regne mængden af godbidder med i den samlede mængde foder, som din hund får i løbet af en dag. Du skal ikke forvente, at du nogensinde kan mætte en labrador, han er født med en temmelig god appetit. Det er, sammen med hans venlige sind, en del af charmen ved racen. Mette Rønn-Landbo dyrlæge