Færdselsforseelser

Hunde jagtede hest og høns

Hverken hesten eller hønsene kom noget til, men dyrene morede sig næppe i samme grad som de to hunde, der sommerkådt jagede dem rundt på en mark på Skellerupvej i Karlby onsdag eftermiddag. Politiet satte hurtigt en stopper for den ulige dyreleg. De jagende hunde og formastelige fredsforstyrrere kunne identificeres som henholdsvis en schæferhund og sanktbernhards hund. Men da ejermanden ikke kunne skaffes til veje, måtte hundene for en stund sendes - ikke i fængsel, men på pension. Onsild/Døstrup Svin og kreaturer undgik flammerne Fire bigballer blev noget svedne efter en brand ved en ejendom på Rævebakken klokken 01.45 onsdag. Takket være en hurtig indsats fra brandfolkene, slap nemlig 1000 svin i en nærliggende stald for at lide overlast. Flammerne nåede heller ikke at beskadige selve svinestalden. Knap tre timer senere, klokken 4.30, var Falcks slukningskøretøjer igen på stikkerne - denne gang på en ejendom i Hedemarken i Døstrup. Påny fik man begrænset en brand i nogle halmballer, så hverken ejendommens 29 kreaturer køer eller bygninger kom i fare. Brandstedet var en slags indhegning udformet ved, at en snes bigballer lå i en rundkreds på marken cirka 50 meter fra ejendommen. En del af halmballerne gik tabt, og brandårsagen er indtil videre ukendt. Hørby Indbrud på Produktionshøjskolen Mellem klokken 16 tirsdag og indtil onsdag morgen klokken 7.30 har tyve stjålet tre dunke benzin fra Produktionshøjskolen på Døstrupvej. Tyvene har knust en rude til smedeværkstedet og taget dunkene fra en varebil. Hobro Farlige piller stjålet Piller, der kan være farlige i ukyndiges hænder, blev stjålet i går eftermiddags i Hobro. Det drejer sig om to pilleglas med med Risolidpiller og to æsker med Temgesicpiller, som onsdag mellem klokken 14 og 15 er fjernet fra en beigebrun VW bus, som holdt parkeret på parkeringspladsen ved rutebilstationen i Hobro. Gerningsmanden har lukket en siderude op, idet låsen på denne var defekt. 1000 dansere slår sig løs i weekenden Mere end 1000 dansere slår sig løs i Hobro i weekenden, når Rold Skov Square Dansere står som arrangør af "11th Convention". Det er et stævne ned deltagelse af dansere fra hele Danmark, Sverige og USA. De De mest ivrige deltagere er allerede kommet til byen, og de deltog i aftes i Hobro Idrætscenter i en uformel "Trail-End Dance". Det officielle program indledes dog først i eftermiddag og fortsætter med square dance og line dance hele weekenden. - Square dance er en livsstil. når man først er blevet ramt af bacillen, skal man naturligvis være med, når der bydes til dans, fortæller en af arrangørerne, Hugo Høyer, Suldrup. Hvis man ellers tør løbe risikoen for at blive ramt af bacillen, vil der være god lejlighed til at se danserne udfolde sig diverse steder i byen. Lørdag formiddag foregår det på torvet, hvor danserne stiller op til opvisning. De kommer i øvrigt standsmæssigt til byen i et optog, der også tæller amerikanske biler og motorcykler. Forrest i optoget slår Hobro Borgervæbnings Orkester takten an. Danserne bor under opholdet bl.a. på Hobro Vandrerhjem og på Hobro Gymnasium, men to af fodboldbanerne på Hobro Stadion er også inddraget til midlertidig campingplads. Her opstilles der ikke færre end 170 enheder i form af campingvogne og telte. Sprit-mistanke En 30-årig mand fra Mariager blev onsdag klokken 20.37 stoppet på Horsøvej på mistanke om spirituskørsel. Han fik efterfølgende udtaget en blodprøve på skadestuen på Hobro Sygehus.