- Hundedrab ikke hærværk

den dramatiske politiaktion i Århus fredag kostede den seksårige politihund Kayo livet. Foto: Axel Schiøtt/Scanpix

den dramatiske politiaktion i Århus fredag kostede den seksårige politihund Kayo livet. Foto: Axel Schiøtt/Scanpix

KØBENHAVN:Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti vil nu have justitsminister Brian Mikkelsen (K) til at se på, om straffeloven skal tilføres en særlig paragraf for drab på politihunde. - At røverne bliver sigtet for hærværk er helt håbløst. Det må understreges, at en hund er mere end blot en ting, og at skyde efter noget levende er altså udtryk for en større grad af afstumpethed, end hvis man skyder mod døde ting, siger Socialdemokraternes retspolitiske ordfører, Karen Hækkerup. Dansk Folkepartis dyrevelfærdsordfører, Marlene Harpsøe, er også forarget. - Vi må have undersøgt, hvordan vi kan skærpe straffen, for det her kan ikke være rigtig, siger Marlene Harpsøe. Det var under en skudveksling mellem politi og tre undvegne bankrøvere, der fredag kostede politihunden Kayo livet. /ritzau/