Øster Hurup

Hundedyr håndkikkert hapset

Swarovski kikkert til 10.000 kroner stjålet i Øster Hurup.

December blev en træls måned for beboeren i en ejendom på Hedegårdsvej ved Øster Hurup. Fra pågældendes garage har nogen nemlig fjernet, hvad der må betegnes som en hundedyr håndkikkert. Hvornår det er sket kan ikke fastslås med sikkerhed. Ejeren opdagede først tyveriet tirsdag. Der er tale om en Swarovski kikkert til en værdi af 10.000 kroner.