Hundeejer slået af forbipasserende

FREDERIKSHAVN:En 44 årig mand, der ved midnatstid mandag var ude at lufte sin hund på Søster Annasvej i Frederikshavn, blev slået ned af en forbipasserende. Den 44 årige stod og så på et butiksvindue , da voldsmanden kom forbi. Han brokkede sig over hunden ,og det endte med at den 44 årige blev slået ned med et par knytnæveslag i ansigtet. Voldmanden truede også med at bruge en kniv. En kvinde , der ligeledes var ude at lufte sin hund, overværede overfaldet og alarmerede straks politiet. Overfaldsmanden, der er en 23 årig gammel kending af politiet blev kort efter anholdt og taget med i detentionen.