Lokalpolitik

Hundelufterbro vigtig?

Aalborg Kommune har modtaget en storslået gave fra Hanne Mortensen, der har testamenteret 8,5 mio. kr. til sin hjemkommune. Lige siden har byrådet været dybt uenige om, hvad pengene skal bruges til, og fortolkningerne af testamentet har været mange. Flere mener, at fordi Hanne Mortensen boede i Hals, så skal pengene gå til gode formål i dette område, mens andre mener, at Aalborg Kommune som arving selv kan bestemme, hvordan pengene skal anvendes.

Og det har flertallet i Aalborg Byråd så gjort. Det er besluttet, at 6,5 mio. kr skal gå til projektet ”Kulturbroen”, og Hanne Mortensens navn er nu uløseligt forbundet med et projekt, som fysisk bliver placeret mange kilometer fra hendes bopæl i Hals, og som hun sikkert aldrig havde forestillet sig nødvendigheden af. Aalborg Kommune har sikkert juraen på sin side, men det er ærlig talt ikke særlig kønt, at en stor arv, opsparet gennem et langt og nøjsomt liv, skal give anledning til politiske slagsmål af de nu sete dimensioner. At pengene i et ruf skal brændes af på det nu besluttede projekt giver anledning til både overraskelse og forundring. For hvem har egentligt rejst behovet for en kulturbro mellem Aalborg og Nørresundby? Hvad skal den bruges til? Og hvorfor skal den ligge lige netop der, hvor den skal? Hvordan er det gået til, at projektet så hurtigt er blevet så højt prioriteret, at det har gjort sig fortjent til en millionarv. Der har gennem årene været mange ønsker på dagsordenen, som af den ene eller anden grund ikke er blevet til noget. Et enkelt eksempel er Aalborg Øst borgernes behov for en svømmehal, der har været på ønskesedlen i over 30 år. Projektet har været på Aalborg Kommunes budget og pillet af igen så mange gange, at det nu er blevet reduceret til en vittighed, som ingen byrådspolitikere med respekt for deres genvalg ønsker at bringe frem i en budgetdebat. Projekt ”Kulturbroen” har ikke mange år på bagen, der har ikke været et bredt folkeligt ønske om broen, og det har slet ikke været diskuteret, hvilket behov den skal opfylde og hvilke formål den skal tjene. Grundlæggende er Kulturbroen en spændende idé og et positivt projekt, men der skal vel også lidt mere end det til, at man kaster 6,5 mio. kr. efter det. Ikke mindst i en tid, hvor budgettet er stramt, og hvor mange basale områder står over for store besparelser, er der grund til at standse op og spørge hinanden, om det nu også er den rigtige måde, byrådet har prioriteret på. Er kulturbroens stenskulpturer planlagt af en kunstner, vi aldrig har hørt om, mere spændende og kulturelt udviklende end en biblioteksfilial eller en bogbus? Er en ekstra cykelsti hen over Limfjorden bedre for børnenes trafiksikkerhed end sikre skoleveje? Er en flot og prangende lyssætning på en bro i udkanten af midtbyen mere inspirerende for turisterne end en symfonikoncert? Og har Kulturbroen i det hele taget nogen som helst betydning? For trafikken? Kulturen? Eller turismen? Jeg tillader mig at tvivle. De cyklister, der bor i Lindholm og arbejder i Vestbyen, bliver sikkert glade. De kan afkorte deres cykeltur med nogle få hundrede meter og vel omkring 5 minutter morgen og aften. Men flere springer altså ikke på cyklen, fordi vi får en kulturbro, dertil er der alt for mange andre parametre, der spiller ind, når man skal vælge sin transportform. Kulturelt bliver det mere end vanskelig at skabe noget, der er værd at gå efter, og turisterne kommer sjældent så langt uden for bykernen. Måske går turisterne tur langs havnefronten, men det er svært at se, hvad der skal få dem til at bevæge sig til over fjorden til Lindholm. Skal en ekstra bro mellem Aalborg og Nørresundby have turistmæssig betydning, så skal den placeres ud for det musikhus, som er på Aalborg Kommunes ambitiøse ønskeliste. Så kunne den måske også være med til at udvikle den del af Nørresundby. Ønsket om cafeer og restauranter langs fjorden kommer ikke nærmere en realisering med en kulturbro, der går mellem to bydele, der er tømt for funktioner og turistmæssige highlights. Kulturbroen bliver til glæde og gavn for løbere og hundeluftere. Hvis man bor i nærheden af fjorden, så passer turen rundt om fjorden mellem de to broer som fod i hose til en lille aftentur med hunden eller en frisk løbetur før sengetid. Det er altid dejligt at gå tur langs vandet, og ruten vil være smuk og afvekslende afhængig af vejret og årstiden. Efter en rask aftentur er det dejligt at komme hjem til aftenskaffen eller godnatsjussen. Dem, der i forvejen bor tæt på Limfjordens glæder, får en ekstra dimension ind i deres udendørsliv. Ingen tvivl om det. Men er det nok til en investering på 6,5 mio. kr? Og er det vigtigt nok? Kirsten Hein er leder af Virksomhedscentret i Jobcenter Aalborg. Samfundspolitisk engagement med rod i 70'ernes kvindebevægelse og 80'ernes kommunalpolitiske virke. Bedstemor til fem piger, ikke-ryger, helårsbader og cyklist.