Hunden bider i ledninger

?J.A. har en Schæferhund fra 13 september. Han er på det sidste begyndt at klø sig meget, især på ben samt i lysken. Han har altid været glad for at blive kløet på brystkassen, men nu "hopper" hans ben også, bare man kører hånden ned af ryggen på ham. Kan i sige hvad det er for noget? nej vel, tænkte det nok :) Han er begyndt på det for nylig, faktisk samtidig med at han har udviklet sit eget lille "alene-hjemme-problem/ikke-helt-alene-hjemme-problem" forklaring, ja jeg kører hjemmefra kl. 3.45-4.00 og selvom resten af familien sover, så kan det godt nogen gange ske, at han hapser sig en sko. Desuden så bider han i ledninger om natten, mens vi sover og i et par karme, både når vi ikke er hjemme, og/eller vi sover. Så meget kan han vel heller ikke kede sig? Har i noget medicin hehe, nej ved I hvad, man kan gøre imod det her? !Med hensyn til kløen, så kan der være flere årsager. Hunde på hans alder kan på maven og i lysker og på indersiden af lårene få overfladisk hudbetændelse ofte med udtalt kløe. Hvis der er tale om kløende hudbetændelse, skal han behandles med antibiotika eller desinficerende shampoo. Han kunne også have lopper. Jeg vil foreslå, at du får ham undersøgt hos din dyrlæge. Problemet med at bide i ting er ikke unormalt for hunde i hans alder, dog synes jeg, det er alvorligt at han bider i ledninger. Det er ikke rart, hvis han bider i strømførende ledninger. Det kan give slemme forbrændinger i munden. Oftest fortager "bide i ting" problemet sig med tiden, men det kunne måske være en løsning at snakke med en adfærdsbehandler. Jeg synes ikke, man skal forsøge at medicinere sig ud af dette problem. Der skal måske ændres i måden I har ham på, eller måden I opfører jer på over for ham. Det kunne måske dreje sig om lederskabs øvelser. Kristian Pedersen Dyrlæge