Hunden ligner en frø

De fleste hunde plejer at ligge på ryggen, når de slapper af, men enkelte foretrækker at ligge som en frø. Arkivfoto

De fleste hunde plejer at ligge på ryggen, når de slapper af, men enkelte foretrækker at ligge som en frø. Arkivfoto

? Jeg har en sød, gul labrador han, Dino. Han er to år gammel. Ind imellem, når han ligger på maven, har han bagbenene strakt helt bagud, nærmest så han ligger som en frø. Det ser meget specielt ud. Er det hundens måde at strække ud på? Er det sundt for hundens led at blive strakt til yderlig position, eller skal jeg stoppe ham, når han ligger sådan? Det skal siges, at Dino nu ser meget afslappet ud, når han ligger sådan. Men jeg undrer mig bare¿ T.K. ! Jeg kan godt forstå, du undrer dig. Jeg har også en hund, der elsker at ligge med benene strakt lige bagud. Ofte ligger han og logrer samtidig, så jeg er helt sikker på, han ikke har ondt. Jeg tror bestemt, din hund slapper af i ¿frøstillingen¿. ¿Frøstilling¿ kræver, at hunden er meget afslappet i hofter, lænd og bagbensmuskulatur. Det er en hvilestilling, vi især ser hos hvalpe og unghunde. Men nogle hunde bevarer spændstigheden i hofterne gennem hele livet, så de kan ligge udstrakt på den omtalte måde. Andre bliver mere stive og spændte med alderen. Så længe Dino virker afslappet og ligger sådan af egen fri vilje, er det ikke et problem for ham. Jeg synes ikke, du skal fratage ham ¿frøstillingen¿. Hvis han pludselig begynder at halte eller virke stiv eller langsom, når han rejser sig op, skal du sørge for at få undersøgt hans bagben, og hofter og lænd. Nogle hunde har instabilitet i hofteledene. Det kan undersøges hos dyrlægen, ofte i forbindelse med en HD fotografering. Hvis han er ægte labrador, har du måske allerede fået ham HD fotograferet? Ellers kan det være en god ide at sikre sig, at hans hofteled er stabile og OK. Om ¿frøstillingen¿ virker decideret udstrækkende, er jeg lidt i tvivl om. Selvom musklerne jo trækkes ved at han strækker bagud. Det er almindeligt at hunde strækker sig, f.eks. når de har sovet. Men det foregår ofte fra en helt eller delvis stående position. Og gerne med et bagben ad gangen. Pia Bisgaard, dyrlæge