Tyverier

Hundepatruljer opsporede brændstoftyve

Tre mænd stjal brændstof fra gravemaskiner i Hadsund

Arkivfoto
Arkivfoto

Opdateret 23. maj 2022 kl. 14:14

HADSUND: Tre mænd af polsk afstamning blev søndag aften anholdt i Hadsund-området.

Mændene er mistænkt for at have stjålet brændstof fra flere gravemaskiner, der stod på en lagerplads.

Nordjyllands Politi fik en anmeldelse om sagen fra en borger, og sendte straks en patrulje til området. Da var mændene dog stukket af.

Men en hundepatrulje fandt hurtigt den første af de mistænkte, som gemte sig lige i nærheden, og senere snusede hunde fra endnu en patrulje de to øvrige op. De havde gemt sig i et krat to kilometer borte.

- Mændene sidder nu i arresten, og venter på, at deres sag bliver behandlet, fortæller vagtchef Per Vagn Nielsen fra Nordjyllands Politi.

Mændene er henholdsvis 29, 29 og 40 år.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden