EMNER

Hundrede kroner på spil

I sidste uge havde Pia Kjærsgaard en stor ”familiefest”, og hun fik da også lov til at sprede sine tanker for alt folket via tv.

Det blev en meget grovkornet nedrakning af Socialdemokratiet, konservative og flygtninge, dog blev der til sidst tid til at tale om partiets betydning og egen fortræffelighed. Det hele endte med, at Thulesen Dahl satte hundrede kroner på spil, hvis nogen kunne overbevise ham om, hvad Socialdemokratiets politik var. Her løber han jo den risiko, at nogen ville doble op for at få at vide, hvad Dansk Folkeparti har af gundholdning i politik. Set ude fra er det sådan, at hver gang der er et dagsaktuelt emne, så farer P.K. i æteren med en løsning, men det bliver som regel aldrig til andet end stemmefiskeri. Lad mig dokumentere et par tilfælde.Da den første soldat døde i Irak, sprang P.K. op og forlangte alle soldater hjem øjeblikkeligt. Nogle dage senere sagde hendes forkarl: Ja, men ikke før de har løst deres opgave. Og så var den ude. Da vi så kom til velfærdsdebatten, sagde P.K.: Der bliver ikke rørt ved efterlønnen. Nogle dage senere sagde den samme forkarl: Jo, men vi kan da godt rykke den nogle år tilbage. Og så blev der stille om den sag. P.K. var helt på toppen under kødskandalen. Hun fik endda en fra sit eget hold til at skrive til regeringen, at Barfoed skulle væk, og manden sluttede med at sige: - og der bliver ikke rettet et komma heri. Da så statsministeren kom hjem fra Grønland, og han fik truslen forelagt, svarede han lakonisk: Det har jeg ikke hørt noget om. Og så passer Barfoed stadig sine ting som minister. Den politiske stilling er jo sådan, at regeringen ikke har noget flertal uden DF, men den er sandelig også sådan, at hvis ikke DF er et lydigt redskab under regeringen, så har de slet ingen indflydelse. Selvfølgelig må Fogh en enkelt gang kaste et lille kødben over hækken. Det blev så til ældrechecken, der gjorde mange glade, indtil de så at skattevæsnet skulle have sin part, for så gik glansen noget af Sct. Gertrud.