Hundreder af nye job i olie og gas

Olie- og gasudvindingen i Nordsøen kan sikre hundredvis af nye arbejdspladser i Nordjylland.

Egon Kjøller
Boreriggen "Maersk Guardians" værftsophold i Hirtshals i sommer markerede et gennembrud for nordjysk offshore-aktivitet. Foto: Bente Poder
EMNER 26. september 2011 11:20

Allerede i dag giver leverancer til dansk og ikke mindst norsk offshore-industri arbejde til et par tusinde nordjyder, men det kan blive endnu større. Det er budskabet fra Mogens Tofte Koch, indehaver af konsulentfirmaet Tofko i Klarup og direktør for Danish Marine & Offshore Group. Sammenslutningen tæller 100 danske leverandører til olie- og gasindustrien og anden offshore-aktivitet. - Men der er nok et potentiale på 200-250 medlemsvirksomheder i Danmark, vurderer han. Gennembrud i Hirtshals - I løbet af foreningens ti år, har vi har fået samlet branchen i Danmark, og gjort dansk offshore-industri synlig i udlandet, siger han. En tredjedel af medlemmerne er fra Nordjylland, men Mogens Tofte Koch opfordrer landsdelens virksomheder og havne til at satse endnu stærkere på offshore-aktiviteterne. Han ser Maersk Drilling's valg af Hirtshals Havn til renovering af boreriggen "Maersk Guardian" i sommer som et gennembrud. Jublende glad - Lidt sent måske, men endelig er vi i gang. Vi ved, at Mærsk har været jublende glade for valget af Hirtshals, siger han. På en jubilæumskonference i Aalborg i dag vil den ledende tekniske direktør i Mærsk Drilling, Frederik Smidth, fortælle om koncernens oplevelse af værfts-opholdet Hirtshals og gøre rede for de ydelser og kompetencer, som Maersk Drilling efterspørger. - Det kan føre meget mere med sig, hvis vi vil det. Nu gælder det bare om at komme frem i skoene i Nordjylland. Eminent placering Hirtshals har en eminent placering, og jeg oplever, at man er klar til at udnytte det. På en stor offshore-messe i Aberdeen i denne måned var jeg med til at arrangere møder med store perspektiver. Lige nu forsøger olie- og gasselskaberne at give deres platforme længere levetid, og det giver arbejde i form af modernisering, udskiftning og service. Men på et tidspunkt skal disse platforme skilles ad, og så har vi i Nordjylland to fremragende havnebyer på Vestkysten, Hirtshals og Hanstholm, som ligger uden for ethvert vadehavsområde. Det er bare med at holde sig til. Det er ikke indlysende, at Esbjerg skal have den dominerende rolle, selvom dansk offshore-udvikling begyndte her, siger han. Olieindustri lang tid frem Men de nordjyske offshore-muligheder begrænser sig ikke til Hirtshals og Hanstholm, understreger Mogens Tofte Koch. - Der er forretningsmuligheder nok. Vi kommer ikke af med olien, så længe vi lever, uanset grønne bølger og hvor mange vindmøller, der bliver stablet op. Teknologien udvikles hele tiden, og man bliver dygtigere og dygtigere til at få det sidste olie op. Nu går man tilbage til de gamle felter, fordi det er blevet lønsomt at hente det sidste op, og man ser at strategien i både Danmark, Norge og Skotland går ud på at udvikle flere felter og få mere ud af de eksisterende. Hér venter ordrer til danske virksomheder. Norsk efterspørgsel Og vi ved, at vi er stærkt efterspurgte i Norge, hvor der allerede nu er et kæmpebehov for mandskab og produkter, siger han. Vicedirektør i Norsk Industris sektion for Olje og Gas, Svein A. Dahl, giver en status på konferencen i dag: Der investeres som aldrig før på den norske sokkel. - Arbejdsplads-potentialet er mange tusinde, vurderer Mogens Tofte Koch. Mere præcist er det næppe muligt at gøre det op. Men han er overbevist om, at Nordjylland har muligheden for at få sin andel. - Vi har jo kompetencen fra alle de virksomheder, der tidligere leverede til skibsværfterne. De er vant til at levere høj kvalitet og til tiden, to centrale krav i offshoreindustrien. Væsentlig indtægtskilde I dag har 40-50 virksomheder med tilsammen et par tusinde ansatte i Nordjyland offshore-aktiviter som væsentligste indtægtskilde. I hele landet repræsenterer Danish Marine & Offshore Group 15.000 arbejdspladser.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...