Hune-præsten på pension

Poul Erik Tranholm-Pedersen ville gerne fortsætte, men SKAL stoppe som 70-årig.

Svend Ole Jensen
Poul Erik Tranholm-Pedersen går på pension 1. maj. Arkivfoto: Carl Chr. Hansen
EMNER 23. december 2011 10:30

1. maj stopper Poul Erik Tranholm-Pedersen som præst i Hune og Jetsmark. Det er han bestemt ikke glad for. - Jeg fylder 70 år 20. april, og når man bliver 70 må man ikke fortsætte som præst i folkekirken - sådan er reglerne, fortæller Poul Erik Tranholm-Pedersen. - Jeg er ked at, at jeg må stoppe. Jeg har været SÅ glad for at være i Hune. Det har været 22 gode år, tilføjer han. Poul Erik Tranholm-Pedersen mener aldersgrænsen for præsternes afgang godt kan hæves. - Nu om dage bliver vi seks-otte år ældre, men grænsen på de 70 år er der ikke ændret på. Jeg synes godt, man kunne give præsterne lov til at fortsætte tre-fire år længere, hvis de ønsker det, siger han. Poul Erik Tranholm-Pedersen og hustru, Inger Marie, bliver boende i Jammerbugt, når de rykke ud af præstegården med udgangen af april. - Efter 22 år er vi blevet en del af jorden - som en plante, der slår rod, siger Poul Erik Tranholm-Pedersen, som regner med, at der fortsat bliver lidt løsarbejde til ham i omegnens kirker. Menighedsrådet holder afskedsreception 21. april.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...