EMNER

Hurra-vi får færge til Sydnorge

Læserbrev om færgefart

Med henvisning til mit indlæg i Nordjyske/Fr.havn(3.9.),hvor jeg primært beskæftigede mig mangel på færgeforbindelse fra Fr.havn til Sydnorge,noget vi reelt har haft siden 1935,men som har været lukket,siden Color-Line foretrak Hirtshals som destination fra Larvik,siger jeg hurra,at vi har frederikshavneren,Valter Merrild-Hansen,dir. for Samsølien gennem 17 år,og som var med forleden aften til konferencen:-Hvad nu Frederikshavn?Han lagde sporenstregs 100.000 gode danske kroner på bordet som oplæg til undersøgelse af en kommende færgerute mellem Arendal i Sydnorge og Fr.havn.Bravo.Andre må nu følge op.Hva` dælen er der at nøle efter?Jeg har forstået,at Valter Merrild-Hansen peger på,at forretningsdrivende skal stærkt med,at de egentlig skal have medarbejderejerskab af ruten.Rigtigt set. Det får mig til at oplyse,at via bekendtkab gennem mange år med larvikboere ved vi,at da ruten Larvik-Fr.havn i sin tid startede,kunne borgerne i og omkring Larvik tegne folkeaktier i rederiet,hvilket rigtigt mange benyttede sig af..Disse aktier gik i arv i familien.Aktierne gav naturligvis fordele for indehaverne,såsom store rabatter på rejsen til Fr.havn,hvilket mange benyttede sig af.Derfor var de også-ligesom vi frederikshavnere -kede af,at ruten ophørte.Men ideen om folkeaktier er hermed givet videre i håbet om,at Valter Merrild -Hansens flotte initiativ bærer frugt.