Hurra, vi skal til fest

Lokalpolitik 20. september 2006 06:00

FEST: Det er da dejligt at erfare, at vi skal til fest med Brønderslev Kommune. Jeg mener selvfølgelig den store fest, som byrådet i Brønderslev Kommune med borgmester Jens Arne Hedegaard i spidsen har besluttet at holde for kommunens ansatte til den nette sum af 350.000 kroner. Jeg er én af de mange skatteydere i kommunen, som er med til at betale for festen, og i den anledning må det selvfølgelig være en selvfølge at jeg også får lov til at deltage i festen. Jeg vil da gerne opfordre kommunens skatteydere til at sende en mail til undertegnede (thrane@sport.dk), hvis man har lyst til at deltage, så skal jeg nok reservere kuvertpladserne hos vores gavmilde borgmester, så der er plads til os når festen afholdes. Jeg er umådelig glad for at bo i en så rig kommune, hvor der ikke skal ske nedskæringer, for når der er råd til at svine sådan med skatteydernes penge, så må det selvfølgelig være fordi vi har penge nok. Se nu bare at komme i gang med at opføre en ny hal. Det kan da ikke være et problem med pengene, ingen besparelser i børnehaverne eller på ældreområdet m.m. Hvor det dog dejligt at være borger i Brønderslev Kommune, hvor vi har en borgmester og et byråd, som er så gavmilde med andre folks penge. Kan I overhovedet holde ud at se jer selv i spejlet. Vi ses til festen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...