Hurtig bykørsel: Bøde på 4500 kroner
Politiet slog til med færdselskontrol forskellige steder i Hjørring
Opdateret 09. juni 2022 kl. 10:41
HJØRRING: Beredskabet ved Lokalpolitiet i Hjørring udsatte intetanende bilister for en rask lille færdselskontrol tirsdag rundt omkring i Hjørring by.
I tidsrummet mellem klokken otte og 16 blev 29 bilister noteret i den sorte bog.
- 15 kørte med for høj hastighed, mens resten talte i mobiltelefon eller havde glemt selen, oplyser beredskabschef Torben Rimmen.
Kontrollen blev foretaget, hvor man kun må køre 50 kilometer i timen, og dagens højdespringer var en bilist, der kørte 86 km/t - en overtrædelse af hastighedsbegrænsningen på 72 procent, og det giver et klip i kørekortet og en betinget frakendelse.
- Og en bøde på i alt 4500 kroner, oplyser Torben Rimmen.
Omkring halvdelen af fartsynderne kørte mere end 30 procent for hurtigt, altså 65 km/t eller derover, og det giver et klip i kørekortet.
Ved kontrollen blev der også stoppet seks ulovlige knallerter, der kunne køre for hurtigt samt en enkelt spritbilist.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.