EMNER

Hurtig dom over regering

Vidste man ikke bedre, skulle man tro, at statsminister Anders Fogh Rasmussens kun lidt over to år gamle VK-regering politisk set står med det ene ben i graven. For svigter tilslutningen måske ikke lige for tiden til først og fremmest partiet Venstre? Og dét i en grad, så regeringslederen de seneste måneder har "formøblet den massive vælgertilslutning, som Venstre erobrede, da han overtog posten som partiformand efter Uffe Ellemann-Jensen i foråret 1998", sådan som det er blevet udlagt i en af de seneste analyser? Jo, vælgerne til de to regeringspartier og støtterne i Dansk Folkeparti er lige knap så trofaste. Men dels er det meget almindeligt, at en regering taber pusten - og vælgertilslutningen - midt i en valgperiode. Især hvis regeringsmedlemmerne selv signalerer, at de egentlig føler, at de har allerede har levet op til langt de fleste af deres valgløfter. Dels er tal umådeligt taknemmelige. Ikke mindst i meningsmålinger, hvor det mindste udskred på ganske få procenter eller procentpoint ofte - og fejlagtigt - bliver udlagt, som om én regering står for fald og en anden er klar til at overtage. For eksempel hæfter en af de nyeste analyser sig ved, at Socialdemokraterne lige nu oplever så megen medvind, at Mogens Lykketoft, hvis der var valg i disse dage, uden videre ville kunne rykke ind i Statsministeriet, båret fra af ikke færre end 89 mandater fra sit eget parti, radikale, SF og Enhedslisten til sammen, mens Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti må tage til takke med 86 mandater mod nu 93. Men for det første er 89 mandater lige nøjagtigt ikke nok til at mønstre et flertal. For det andet er VK's tilbagegang målt til bare syv mandater, som ærligt talt kan gå til en hvilken som helst side. Diverse kommentatorer har udlagt VK's tilbagegang som reaktioner på blandt andet dagpenge-sag, Irak-krig og skattestop. Men regeringens største enkeltfejl er nok stadig i for høj grad at læne sig op ad medierådgivere, som hvisker først og fremmest regeringslederen i øret, hvad det vil være bedst at udtale eller ikke udtale sig om lige nu - i stedet for at stå frem, åbent og ærligt og uden mellemled mellem politikere og vælgere.