Hurtig opladning

I længden er det dyrt at købe engangs-batterier til kameraer og andre mobile apparater.

- Foto: -

- Foto: -

Og med genopladelige batterier skal man typisk vente en times tid, mens laderen arbejder. En langt hurtigere løsning får du med Vartas "Power 15 min Ultra Fast Charger", der som navnet fortæller fylder batterierne op på et kvarter. Der medfølger fire AA-batterier med høj kapacitet (2500 mAh), og laderen virker også med de mindre AAA-batterier. Strømmen kan hentes fra et almindeligt el-stik eller bilens cigartænder. Vi har testet laderen, der fungerer helt som lovet. Ifølge producenten kan batterierne oplades 1000 gange, så i længden sparer man både tid og penge. Set til 395 kr. på: www.kortlink.dk/a89v. *