Aalborg

Hurtige mål knækkede mestrene

NORDJYLLAND:Et par hurtige mål i starten af 3. periode af Aalborg IK knækkede Rungsted, da aalborgenserne i går tog mod mestrene i Aalborg Skøjtehal. Ved indgangen til 3. periode var stillingen 1-1. Heinz Ehlers havde scoret for AIk, men efter under to minutters spil var stillingen forvandlet til 3-1 på mål af Frederik Åkesson og Christina Lie Nielsen. Og derfra skøjtede AIK med god fight sejren hjem. Derimod kom Frederikshavn Ik ned på isen igen efter to sejre i træk. Mod Isligaens suveræne tophold Odense blev det til et 4-2-nederlag bl.a. fordi FIK'erne tilbragte en del tid i straffeboksen. Mike Grey sørgede for begge FIK's mål.