Hurtigst i verden - men ikke til VM

Dansk rekord af Aalborg-svømmeren Viktor Bromer

Viktor Bromer - dansk rekord, men ingen VM-billet. Arkivfoto: Michael Bygballe

Viktor Bromer - dansk rekord, men ingen VM-billet. Arkivfoto: Michael Bygballe

AALBORG:Aalborg-svømmeren Viktor Bromer nåede topformen en uge for sent.

Ved weekendens danske holdmesterskaber i Kastrup forbedrede han sin egen danske rekord i 200 m butterfly med 1/100 sekund til 1.53,37 min., hvilket er den hurtigste kortbanetid i verden i år - et faktum, der dog skal ses i lyset af, at der endnu kun er afviklet få internationale kortbaneløb.

Årets store mål for Viktor Fisker har været en billet til langbane-VM til sommer i Barcelona, men det glippede ved kvalifikationsstævnet i påsken, hvor han var et stykke fra sit bedste.

Aalborg næstbedste klub

Klubkammeraten Mie Ø. Nielsen er blandt de fire danskere, der har sikret sig adgang til VM, og hun var sammen med Viktor Bromer blandt pointslugerne ved hold-DM, hvor Aalborg Svømmeklub erobrede sølv.

Det skete i et tæt kapløb med startfællesskabet Sigma Swim (Birkerød og Allerød), der hjemførte guldet med i alt 52.776 point, mens Aalborg opnåede 52.559. Sidste års mestre Esbjerg fik bronze med 52.232.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.