Hanstholm

Hurup besejrede Hanstholm i spændingsfyldt lokalderby

Oprykkerne fra Hanstholm gav Hurup stor modstand, men gæsterne trak det længste strå

8
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Der var spænding og intensitet fra første fløjt i kampen mellem oprykker og nedrykker, og der blev kæmpet for alle bolde. Foto: Peter Mørk

HANSTHOLM:Der var spænding til det allersidste, da Hurup mandag eftermiddag trak sig sejrrigt ud af lokalopgøret mod Hanstholm i serie 2.

- Det er selvfølgelig altid ærgerligt at tabe en kamp med ét mål, men det viser med al tydelighed, at vi godt kan være med på niveauet i serie 2. Vi forudså, at Midtthy og Hurup ville komme til at ligge i toppen af rækken, så det var en god oplevelse på trods af nederlaget. Vi bed godt fra os, lyder det fra Hanstholm-styrmanden, der kom bagud med 1-0 i første halvleg.

Fire mål i anden halvleg

Cirka halvvejs i anden halvleg fik hjemmeholdet da også bragt balance i regnskabet, da lillebror Uffe Skinnerup i feltet fandt storebror Mathias, der headede udligningen i kassen. Hurup havde dog ikke tænkt sig at stille sig tilfreds med det ene point.

- Det lød som om, at folk omkring mig troede på uafgjort 1-1, men det ville jeg ikke være tilfreds med, så vi pressede fremad og gik efter alle tre, siger Hurup-træner Michael Røn.

Syv minutter efter blev Mikkel Vendelbo dobbelt målscorer med en hovedstødsscoring, og den offensive tænkning banede vejen for de tre Hurup-point.

- I stedet for at frygte en udligning til 2-2 ville vi hellere frem og score til 3-1. Det skete da heldigvis også, fortæller Hurup-træneren om situationen, hvor backen Troels Ubbesen trak frem i banen og lagde en flad aflevering på tværs i feltet til Michael Dorf, der scorede sikkert til 3-1. Derefter betød det ingenting, at Mathias Skinnerup også blev dobbelt målscorer med en scoring kort før slutfløjtet, for Hurups anden sejr i træk var allerede en realitet.