Hurup-dreng er med i anmelderrost dansk band

Den tidligere bassist i Nørmølle, Hurupdrengen Thomas Alstrup, er igen pladeaktuel. Denne gang er det med sit nye band, Utah, der har base i Skanderborg.

Carsten L. Hougaard
- Med vores første single var vi med i tjeklisten på P3. Nu kan vi måske komme ind som ugens uundgåelige på P3, siger Thomas Alstrup. Foto: Rasmus Weng Karlsen.
Musik 6. marts 2007 21:53

Anmelderne på landets musikredaktioner har efter udgivelsen haft svært ved at skjule deres begejstring for cd’en ”Strength In Numbers”, der netop er kommet på gaden i Danmark. USA og Tyskland Utah spiller en såkaldt indierock. Navnet dækker over en gengre, der er henvender sig til et publikum, der har afsværget den kommercielle eller strømlinede popmusik. På den baggrund regner Thomas Alstrup da heller ikke med, at han vil komme til at leve af udelukkende at optræde og sælge cd’er i Danmark. - Vi vil nu koncentrere os om USA og Tyskland og se på de muligheder, der ligger på de markeder. Musikken passer i hvert fald. Og så bor der jo mange flere dér end herhjemme, siger han. Melankolsk perfektion I anmeldelsen i Jyllands-Posten kaldes Utahs musik for ”melankolsk perfektionisme” og Ekstra Bladet har givet anmeldelsen overskriften ”Selvsikkert afsæt”. Oven på alle anmelderroser, overvejer Utah nu at udgive endnu en cd. Meningen er at øge chancerne for endnu engang at komme med i den såkaldte musikrotation på DR’s P3. Det var den første single, ”Haunted Halls” nemlig. Og nu gælder det at sprede kendskab til orkestret. - Med vores første single var vi med i tjeklisten på P3. Nu kan vi måske komme ind som ugens uundgåelige på P3, siger Thomas Alstrup, der endnu ikke tør sætte navn på den kommende singles titel. Thomas Alstrup stammer fra den musikalske Alstrup-familie, der ynder at optræde sammen i flere sammenhænge. Han er selv uddannet musiklærer og bor nu sammen med kæresten i Silkeborg. Til dagligt arbejder han som mixer i et lydstudie. Han har for eksempel netop mixed Johnny Madsens kommende cd. Han medvirker desuden som bassist på udgivelsen. carsten.hougaard@nordjyske.dk

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...