Hurup

Hurup tværede Hanstholm

3-0 vandt Hurup hjemme mod Hanstholm

Hurup slog sikkert Hanstholm med 3-0 i søndagens lokalopgør. Hjemmeholdet jubler her over målet til 2-0. Foto: Ole Iversen
Hurup slog sikkert Hanstholm med 3-0 i søndagens lokalopgør. Hjemmeholdet jubler her over målet til 2-0. Foto: Ole Iversen

HURUP: Hurup styrede søndag sagerne hjemme mod Hanstholm IF. De grønblusede gæster tabte med 3-0 i serie 2-kampen.

- Jeg gider ikke forklejne modstanderens sejr. Der var ikke meget at gøre. Vi kan overhovedet ikke pille ved deres sejr, siger Hanstholms træner, Kaj Sørensen.

1-0 kom efter et frispark sparket til bagerste stang efter 38 minutter. Hurups Lasse Lund Nielsen scorede føringsmålet. Hanstholms Haval Omar var tæt på at udligne til 1-1 efter pausen, men sparkede over mål på et frit skud. I stedet øgede Hurup kort efter til 2-0.

Rasmus Holm modtog en dybdebold og fandt Rasmus Larsen, der kunne sende kuglen ind til 2-0 i et tomt mål. Et minut før tid lukkede Søren Laursen opgøret på et hovedstød efter hjørne.

Gå til relaterede emner

Forsiden