EMNER

Hus er bygget på rekordtid

Prøvehus præsenteres i morgen for interesserede

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Det er kun en måneds tid siden, væggene blev rejst. Foto: Kurt Bering

BRØNDERSLEV:Typehusfirmaet CasaBo, som Bjarne Ørum fra Vrå, står bag, slår i morgen dørene op til prøvehuset på Ådalen 6 i Brønderslevs ny nordby. - Nu er det et prøvehus, og vejret har drillet, men et hus vil kunne opføres på en måneds tid, når byggetilladelsen er i hus, fortæller direktør Bjarne Ørum. Prøvehuset er et hus på 178 kvadratmeter. Det specielle ved huset er, at det er opført i elementer. Selv fundamentet er kommet i sektioner. Væggene kommer også i sektioner, der rejses. - Fremover vil vinduerne være sat i elementerne, når de leveres, fortæller Bjarne Ørum. Der er køkken-allrum på tilsammen ca. 60 kvadratmeter, og køkkenet er det mest moderne, der findes på markedet. Der er store børneværelser. der er også et såkaldt plusrum, hvor der kan stå en computer eller børnene kan lege dér. - Vi ved, at der er mange , der gerne vil have et sådant sted, fortæller Bjarne Ørum. Huset er opdelt i en forældre-afdeling og en børne-afdeling. Vinduerne er ikke store på grund af de ny energikrav, men de er placeret meget hensigtsmæssigt. I køkkenet er vinduerne placeret, så man skal stå op, når man kigger ud, mens udsigten fra stuen er fra sofahøjde. Uden for bliver der en stor terasse. Der er tale om et lavernergihus, klasse to, hvor det årlige forbrug svarer til 650 liter olie. - Altså en femtedel af det, der normalt bruges i et hus af den størrelse. I prøvehuset er der fjernvarme. Bjarne Ørum har indgået aftaler med en række firmaer. Gandrup Elementfabrik leverer således fundamentet, mens HP Træ i Linderum står for vægelementer, og V. Borup står for det indvendige. Det er Casabos arkitekt, Trine Thomsen, der har tegnet huse. Foruden kristi himmelfartsdag åbnes prøvehuset i pinsen og på søndage. Bjarne Ørum håber, at der bliver interesse for huset. Han budgetterer med at sælge flere huse i år, men fra 2007 regner han med større efterspørgsel. Der er flere varianter.