EMNER

Hus forbi

Mange ejendomme og virksomheder i Aalborg Kommune mangler fortsat tydelige husnumre

5
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Tydelige husnumre er ofte en sjældenhed. Men ifølge loven skal alle ejere af ejendomme faktisk opsætte et nummer, som kan ses fra den adgangsgivende vej. Foto: Bent Bach

AALBORG:Selvom alle ejere af ejendomme ifølge loven er forpligtet til at opsætte husnummerskilte, der er synlige fra det adgangsgivende vejareal, kniber det fortsat mange steder i Aalborg Kommune. Især omkring bymidten - men også ude på landet og i flere af de store erhvervsområder.

Ifølge landinspektør fra Aalborg Kommunes teknik- og miljøforvaltning, Lasse Olesen, findes der godt nok ikke nogen samlet opgørelse over problemets omfang. Men det sker alligevel folk klager - for eksempel fordi de som lejere i en ejendom uden husnummer har svært ved at få fat i en taxa.

- Sker det retter vi som regel en henvendelse til ejendommens ejer. For ifølge loven er det deres ansvar at købe og opsætte et skilt, forklarer han.

Påbud er sjældent

Loven, som omfatter alle husnumre - dvs. også husnumre, som henviser til vejnavne for interne veje, torve og pladser - giver kommunen hjemmel til at give påbud til ejere, der ikke skilter tydeligt med deres husnummer. Men ifølge Lasse Olesen sker det kun yderst sjældent.

- Vi nøjes som regel med at give folk en pæn henstilling, forklarer han.

Som turist eller besøgende udefra er det ofte svært at finde frem til en bestemt adresse i midtbyen. For her mangler der mange steder husnumre - for eksempel på mange af forretningerne og ejendommene i Algade.

Manglen på numre kan også give problemer for byens postbude, hjemmehjælp og hjemmesygeplejersker. Men ifølge Post Danmark kender postbudene som regel deres ruter så godt, at de finder den rette adresse alligevel.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.