Tyverier

Hus gennemrodet

Tyve slog til ved højlys dag på Markedsvej

Lørdag ved højlys dag var der indbrud i et hus på Markedsvej i Brønderslev. Indbruddet sket mellem klokken 11 og 17.20 . Tyven eller tyvene er kommet ind ved at bryde et soveværelsesvindue op, og hele huset er ifølge politiet gennemrodet. Der er stjålet en boremaskine, to bærbare computere samt to 42 tommer tv - et LG og et Samsung. Desuden er der stjålet en sparegris med mønter.