Aalborg

Hus overlever alligevel

Ejendom i Aalborgs vestby var udset til nedrivning for at gøre plads til letbanen, men borgernes indsigelser er hørt

Lars Mortensen og en række borgere i vestbyen har påvirket kommunen til at droppe nedrivning af huset på Ny Kastetvej. Arkivfoto: Sarah Würtz

Lars Mortensen og en række borgere i vestbyen har påvirket kommunen til at droppe nedrivning af huset på Ny Kastetvej. Arkivfoto: Sarah Würtz

AALBORG:Selv om letbanen hænger i en tynd tråd, fortsætter Aalborg Kommune planlægningen, og en husejer i Aalborgs vestby kan formentlig ånde lettet op. For enten bliver letbanen ikke til noget, og hvis den gør, slipper han for at få sit hus eksproprieret og revet ned.

Ny vej ind til stadion

Ejeren af Kastetvej 22 kunne ellers med fortørnelse læse i papirerne for letbanen, at hans hus skulle fjernes til en ny adgangsvej til Haraldslund og p-pladsen ved Aalborg Stadion.

Men kommunen har lyttet til de mange klager, som er kommet fra vestbyen og en nystiftet borgerforening. På den baggrund bliver planen om at rive huset ned skrinlagt.

I stedet lægges op til, at der laves lysregulering ved den eksisterende indkørsel til Haraldslund fra Kastetvej. Samtidig bliver letbanens stoppested flytter cirka 25 meter længere mod øst. Alternativet er en helt ny adgangsvej fra Ny Kastetvej over ejendommene Kastetvej 91, 89 og 87.

Ekstra stoppested

I høringsfasen til letbanens vvm-redegørelse (indvirkning på miljøet), er der også mange ønsker om et ekstra stoppested ved borgermesterforvaltningen/administrationsbygningen på Boulevarden. Det bliver der også lyttet til.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst