Husarer og heste klar til royalt besøg
De kongelige gardehusarer har hele wekenden kastet royalt glans over Skagen

Galleri - Tryk og se alle billederne.
SKAGEN:Alt er klappet og klart til mandagens royale besøg i Skagen. Regentparret besøger Skagen som led i fejringen af byens 600 års købstadsjubilæum.
Hele weekenden har man ikke kunnet undgå, at besøge Skagen uden at mærke, at ”noget er på vej”, og søndag troppede et par hundrede tilskuere op på Skagen Havn til gardehusarregimentets generalprøve på karetturen gennem Skagen by.
Lidt over klokken 14 kom de 58 husarer på deres flotte heste, elegant ridende forbi de røde fiskepakhuse på Skagen Havn, med blå blink og politibiler i front.
På Gl. Pier ventede Frederikshavns borgmester, Lars Møller, der var med på prøveturen og blev nøje instrueret i etiketten af kongelig staldmester Per Thuesen.
Efter en trompetfanfare gik turen så rundt i Østerby og op til Kulturhus Kappelborg, hvor Regentparret gør første ophold.
Skagen Marinestue
Gardehusarregimentet har været i Skagen siden fredag, og søndag aften var der opvisning ved staldområdet ved Hedeboskolen, hvor også lokale rideklubber deltog.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.