Huse med dramatik

Farvel til dikkedarer og goddag til rene linjer

Endelig blev det med funkisvillaen tid til at placere vinduer og altaner efter lys og udsigt fremfor blot som pynt på husfacaden side om side med ornamenter og andre dikkedarer. Den internationale funktionalisme markerede sig i 1920'erne og 30'erne med sit nyskabende kubistiske formsprog. Og formsproget tog man helhjertet til sig i den danske funkisvilla, mens den nye byggeteknologi med vægge af jernbeton i den danske version blev til teglstensmure med skjulte indbyggede jerndragere, som kunne bære det tunge murværk ovenover de store vinduesåbninger. Netop friheden til at placere vinduer og altaner i facaden efter rent funktionelle krav som lys og udsigt var en central ide i funktionalismen. Facaderne blev forenklet til murflader og vindueshuller, renset for ornamenter og dekorationer, så de kunne fremstå med en geometrisk klarhed. I den kubistiske arkitektur ville man fremvise huskroppen som en sammensætning af enkle geometriske volumener – kuber, cylindere, skiver osv. Sammensætningen af volumenerne blev bestemt principielt ud fra funktionelle krav, men samtidigt med et blik på den kompositoriske helhed. En skulpturel helhed præget af et dynamisk spil mellem tyngde og lethed var idealet. Tunge altaner, der nærmest svævede ud fra facaden, eller store, massive vægflader opført henover store vindueshuller med spinkle sprosser var effekter, der kunne dramatisere bygningskroppen. Funkisvillaens flade tage og tagterrasser understregede bygningens kubistiske udtryk. Facaderne var oftest muret op og kun sjældent opført i jern. De murede flader kunne være glatpudsede med malerbehandlet eller kalket overflade; pudsede med en indfarvet mørtel eller stå i blank mur. Endelig kunne de enkelte bygningsdele være opført i hver sin farve teglsten for at fremhæve volumenerne. Det var vigtigt, at muren fremstod som en ensartet flade. Udvendige trapper eller altaner var formdannende elementer, hvad enten de var integreret i helhedens geometriske udtryk, eller de var udført med spinkle jernbetonkonstruktioner og jerngelændere som kontrast til den massive bygningskrop. Vinduernes formater og udformning var også vitale for det kubistiske udtryk. Et lille cirkulært vindue kunne betone husets tyngde, mens et let udkraget hjørnevindue kunne understrege bygningens præcise volumen.