Historie

Huse med humor

Den klassisk historiske stilart dannede byggemode omkring år 1900

Palæer, barokvillaer og klassiske huse. I den sidste del af 1800-tallet og i starten af 1900-tallet var der mange stilarter i spil. Et fælles træk var, at de alle refererede til de såkaldte historiske stilarter. Fællesbetegnelsen for perioden er historicismen. En del af stilarterne havde udspring i den klassicistiske arkitektur, hvor den ældste inspiration er templer og bygningsanlæg fra det antikke Grækenland. Her var ambitionen at opnå den ideale skønhed gennem enkelhed og smuk proportionering. Det betød, at bygningerne skulle bestå af enkle, geometriske volumener, der var symmetriske om en centerakse. Alle bygningsdele skulle dimensioneres efter et sæt proportio regler, som var et resultat af opsummering af århundreders æstetiske erfaringer. Vinduesstørrelser og deres placering i facaden, facadehøjden i forhold til tagfladen eller et rums længde, bredde og højde – gav reglerne svar på. For den klassicistiske villa er det enkle udtryk vigtigt. Bygningen skal opfattes som en helhed, som de enkelte bygningsdele og udsmykninger indordner sig under. Karakteristisk for villaen er, at dens midterparti ofte er trukket frem fra facaden og foroven afsluttet med en flad gavltrekant. Udsmykningen omkring døre og vinduer er enkel, vinduesformaterne på den enkelte etage er ens, facaden kan være prydet med søjler af græsk tilsnit, enten er de fritstående og danner en loggia, eller de udgør en del af selve facadevæggen. Underholdende udgave Ved den barokke villa er symmetrien også dominerende, men ikke mere, end at den kan brydes af enkelte bygningsdele, for eksempel ved påbygning af en halvcirkulær karnap i gavlen med hvælvet tagform. Facaderne er livlige og plastiske. Dekorationer udføres ofte med sving og konkave buer, og profileringen er markant. Gavltrekanter kan udføres med "knækkede" linier, den regulære geometriske trekant erstattes af en mere raffineret form. Vinduesformaterne er ikke altid ens i hele facaden, for eksempel kan små, ovale vinduer kontrastere de store rektangulære. Den barokke villa kan betegnes som en mere frigjort og underholdende udgave af klassicismen. Det klassicistiske udtryk er velegnet til større huse; symmetrien og proportionerne skaber arkitektonisk orden og giver bygningen en vis pondus. Som fransk slot Palæstilen er en yngre stilart, der benytter sig af klassicismens motiver for at opnå en bygningsmæssig pondus. Her er klassicismen mere et ydre formsprog. Mansardtaget, som kendes fra franske slotte, var et populært tema hos palæstilen. Den klassicistiske villas vægge er glatpudsede og kalkede - det udtryk, der kom tættest på forbilledernes puds og marmor. Den barokke villa havde flere stoflige elementer i sit udtryk, for eksempel portaler, udført i granit eller sandsten.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst