Husejer vil kæmpe for at vinde sag

Fjerritslev 1. juni 2005 06:00

FJERRITSLEV: Selvfølgelig anker vi sagen, siger Lis Guldhammer, Dalhøjen, ved udløbet af ankefristen for den dom, der påbyder hende inden 1. august at tilslutte sin ejendom Fjerritslev Fjernvarme. -Vi vil bruge alle vore kræfter og spareskillinger på at vinde sagen, erklærer hun. I første omgang inddrager hun energiminister Bendt Bendten (K) og ombudsmanden i sagen. - Vores advokat har fundet en lov fra 1986 om opvarmning af lavenergihuse. Her fremgår det, at man ikke kan påtvinge fjernvarne i den slags huse, og vi kan dokumentere, at vores hus netop er i den kategori. Så jo længere tid, der går med ankesagen, jo bedre dokumentationsmuligheder har vi. Lis Guldhammer er stadig skuffet over Fjerritslev Kommunes handlemåde. - De påtvang os, at det blev indført i skødet, at man ville indbringe sagen om fjernvarmetilslutning i civilt søgsmål. Derfor skuffer det os meget, at man alligevel foretog en politianmeldelse.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...