Husejere fyrer for kragerne

Vores huse er ikke lige så gode til at holde på varmen og spare på strømmen, som vi går og tror

Vores boliger er ikke så grønne, som vi selv tror, og der er mange penge og meget CO2 at spare ved at få noget gjort ved det. Foto: Iris/Scanpix <i>Scanpix Denmark</i>

Vores boliger er ikke så grønne, som vi selv tror, og der er mange penge og meget CO2 at spare ved at få noget gjort ved det. Foto: Iris/Scanpix Scanpix Denmark

- Det er noget af et forvrænget virkelighedsbillede, som omkring en tredjedel af de danske husejere går rundt med. Der er ingen, der i ret lang tid af gangen har vinduerne på klem og radiatoren på fuld drøn samtidig, men når det gælder husets energimærke, så har vi en tendens til at lukke øjnene, siger direktør i Dansk Byggeri, Michael H. Nielsen.

Har ikke pengene

Men når det kommer til energiforbedringer, så koster det penge at spare penge, og det er langt fra alle, der har de penge.

- I dag har vi alle sammen vænnet os til at købe vaskemaskiner og andre hårde hvidevarer, der har gode energimærker - både fordi det er godt for miljøet, og fordi vi sparer penge på energiregningen. Vi skal vænne os til at tænke det samme om vores huse, for her er også både C02 og penge at spare. Men noget tyder på, at husejerne ikke har indset det, mener han.

Husejerne siger i analysen, at det er økonomien, der afgør, hvorvidt de vil gå i gang med at isolere huset, skifte vinduer eller andre energibesparende tiltag.

/BLM/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.