Huset, som rummer det smalle

For knap trekvart million arrangerer Huset i Aalborg små 100 koncerter med fokus på den rytmiske musiks subgenrer

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Mikael K, Klondyke, trak fulde huse, 96 betalende publikummer, da han spillede sine udkantssange i november på Huset. Foto: Bente Poder

Spillestedet Huset i Aalborg hører til blandt de mindre rytmiske spillesteder, der klarer sig med honorarstøtte. Det vil sige, at de på årsbasis planlægger et musikprogram, hvor de så får et fifty-fifty tilskud fra henholdsvis Statens Musikråd og den lokale kommune - i dette tilfælde Aalborg Kommune. - Vi oplever ikke på samme måde som de større spillesteder som Skråen og Studenterhuset, at det er blevet sværere eller dyrere at drive spillested. Det har også noget at gøre med det, som er vores fokusområde. Nemlig den rytmiske musiks subgenrer - beat, folk, jazz, verdensmusik og alternativt. Vores produktioner er jo ikke så omkostningstunge som de større steders, siger Michael Marino, booker og koncertansvarlig, Huset i Aalborg. Selvfølgelig kan booker Michael Marino nikke genkendende til de andre rytmiske spillesteders sang om, at det er sværere at få tingene til at hænge sammen økonomisk. Færre går ud og hører rytmisk musik, og bands og musikere kræver mere for at spille. Især de større navne er flinke til at kræve mere for at kompensere for et svigtende pladesalg. Det gør det sværere for de mindre bands, vækstlaget, at få job på et presset marked, - Selvfølgelig kan du mærke, at der er krise. Men det er jo ikke blot en spillestedskrise, men en verdenskrise. Og her er vores musikprofil, det smalle og bands og musikere på vej op, ikke på samme måde blevet dyrere. Som musikansvarlig har Michael Marino dog ikke alene ansvar for det smalle. Han booker også navne til Husets torsdagstræf med navne som Niels Skousen, Benny Holst og Anne Dorte Michelsen, der rent prismæssigt følger markedets almindelige prisudvikling. Torsdagstræf kan rent publikumsmæssigt trække op til 500, hvor koncerterne på førstesalen i Huset maksimalt har plads til små 100 publikummer. - Men det er også muligt at presse de større navne ned i pris. Det er også et spørgsmål om købmandskab. Du må sige pænt nej tak, hvis du ikke kan få et band til en ordentlig pris. Og selv større bands er det muligt at presse ned i pris, siger Michael Marino. Foruden at være booker fungerer Marino som lydmand og barindkøber, og hans blækspruttearme-mobilitet gør også, at der rent lønmæssigt bliver sparet penge her. En gang om året søger Michael Marino Statens Kunstråd om støtte via honorarstøtteordningen, hvor staten betaler den ene halvdel af en musikertarif. P.t. ca. 1800 kr. pr. musiker. Hvorefter kommunen supplerer op med et tilsvarende beløb. Og så er det bare med at få strikket et godt årsprogram sammen. I år fik Huset således penge til 360 klip - altså 360 tariffer, og det bliver så delt med tre eller fire for at give råd til et band. Henholdsvis en trio eller en kvartet. - Det blev til 160 koncerter, hvoraf de 100 var selvfinansierede, mens Klub Papaya og Jazzselskabet i Aalborg stod for de øvrige 60. Netop samarbejdet med de to, hvor Papaya tager sig af verdensmusikken, og de andre af jazzen, er jo med til at skabe vores helt egen musikprofil. Det, vi sætter på scenen, er noget, vi selv går ind for, og som passer til vores kunstneriske profil. Huset har søgt Statens Musikråd om 451.000 kr. til driften og kommunen om 310.000 kr. for det kommende musikår. Ansøgningen til kommunen er 25.000 kr. større end sidste år, da Huset regner med at lave lidt flere jazzkoncerter. I alt et samlet budget på 736.000 kr. - Vores Klub Husfred med alternativ musik, beat og folk, er ved at gå godt fat, men også den verdensmusik, som Henrik Plaschke præsenterer via Klub Papaya, vækker jo opsigt helt ovre i København, og jazzen har vi også godt fat i. Og vi præsenterer også en del blues. Den lille spillesal på første har således lagt rum til så vidt forskellige genrer som tibetansk strubesang, klassisk indisk raga og den svenske jazzpianist Lars Jansson og bassisten Hugo Rasmussens All Stars. - Det er det alternative af høj kvalitet, som vi går efter. Og her er jo utroligt meget musik på kryds og tværs at vælge imellem. Tidligere artikler om spillestedskrise og rytmisk musik: "Har vi for mange symfoniorkestre", 11. december, "Selv de store er svære at sælge", 13. december, "Elbæk er imod skyttegravskrig", 18. december, "Rytmisk musik trænger til et løft", 19. december.