EMNER

Husflid og lidt at sutte på

SALTUM:Forretningerne i Saltum tager hul på julehandelen i morgen med at sætte priserne ned på en lang række varer. Indehaverne kalder det momsfri lørdag. Desuden er der rundt om i byen mulighed for at se på julen i gamle dage og være med til at lave dekorationer, kalenderlys og meget andet. Det er de gode naboer, Saltum Husflidsskole og Egnssamlingen på Faarupvej, som byder ind til julehygge. - Det er vores store arrangement og der kommer altid mange børn, fortæller husflidsskolens formand Sonja Pedersen. Hun opfordrer til, at de juleglade laver personlige dekorationer og andre fine sager, mens der hygges. I Egnssamlingen er der ligesom i husflidsskolen også lidt til den søde tand fra ovnen og fra den gamle købmand. Også gamle håndværk genoplives i dagens anledning. -mill