Husflidsforeningen klar med kurser

Jerslev 23. september 2002 08:00

Husflidsforeningen for Jerslev og Omegn har tilrettelagt to kurser i løbet af efteråret. Det første, der holdes 4. og 5. oktober, er et filtekursus med Bente Toft som instruktør. Der vil blive arbejdet med forskellige teknikker, blandt andet filtenål. Kurset, der holdes i husflidsforeningens lokale på Boulevarden 15 i Jerslev, strækker sig over 12 timer. På det andet, planlagte kursus står der vævning på programmet. Kurset, der ledes af Birgith Pedersen, henvender sig til nybegyndere og let øvede. Dette kursus holdes d. 25.-27. oktober og strækker sig over 20 timer. Det holdes ligeledes i husflidsforeningens lokale. Begge kurser kræver tilmelding på forhånd til Bente Toft.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...