EMNER

Husk at mindes det gode og det sjove

Bedemand runder de 60 år med det gode humør i behold

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

- Det duer ikke at sætte et "bedemandsfjæs" op. Det bliver tingene ikke bedre af, siger Hans Landry. Foto: Per Kolind

AARS:Man må tage livet med et smil, så godt det nu kan lade sig gøre. Man ved jo ikke, om man er her i morgen. Det mener Hans Landry, og selv om han som bedemand konstant er tæt på død og sorg, gør han hvad han kan for at leve op til den positive indstilling. - Tingene bliver jo ikke en stavelse bedre af, at man ser trist ud. Man er nødt til at huske på det gode og sjove, man oplevede sammen, når en man er nær, er død, siger han med et af mange stille smil. Hjemmevant Tror man at en bedemand er en, der har ansigtet i faste, triste folder, så skuffer Hans Landry. Han er en lille, energisk mand med glade øjne, et fast håndtryk. Og - for så vidt som stemningen tillader det - en munter bemærkning klar. Han sidder ved samtalebordet i den markante forretning på Himmerlandsgade overfor rådhuset. Det meste af hans liv er foregået inden for ganske få meters afstand fra den stol, han sidder i. Hans Landry bor med sin meget medhjælpende hustru Ingelise ovenpå, og her er fire sønner også vokset op. For ikke at tale om datteren Birgitte, der har arbejdet med som bedemand de sidste 5-6 år. Her har han boet og arbejdet langt det meste af sit liv. Og hundreder af lokale har siddet overfor med en lille tåre i øjenkrogen, med billedet af en nylig afdød siddende næsten levende på det indre øje. Hans Landry har gennem mere end en generation været ene bedemand i byen og har først for nylig fået lokal konkurrence. Fredag fylder han 60 år og kan allerede se tilbage på en usædvanlig lang karriere som bedemand. Og en forretning, der i tidens løb har fået afdelinger i Nibe, Løgstør, Svenstrup og Støvring og som nu står for 400-450 begravelser og jordfæstelser om året i Himmerland. - 27 år er det blevet til, og jeg har svært ved at forestille mig, at jeg stopper. Men måske trapper jeg lidt ned senere. Jeg har jo hobbies med modelbiler, modeltog - og så mine børnebørn, siger han. Startede som gartner Bedemand er normalt et job, som man får, når man er nået lidt op i alderen. Men ved et tilfælde kom det forholdsvis tidligt ind i hans liv. - Jeg er født og vokset op i mine forældres gartneri, der lå lige her. Jeg kom i lære som gartner i Aalborg og Århus og kom ind i gartneriet, da jeg vendte hjem, fortæller Hans Landry. Et år efter, at han havde overtaget gartneriet, lukkede Aars’ daværende bedemand Frejlev Kristensen butikken. Og det fik alvorlige følger. - Bedemanden i Farsø fik kunderne, og så gik ordrerne på bårebuketter og lignende til Farsø. Den slags kan man ikke overleve uden i en blomsterbutik. Og så besluttede jeg at blive bedemand. Naturtalent Tanken havde ikke mere end strejfet ham før, men der blev bestilt en rustvogn i Århus og nobelt tøj fundet frem. - Det var begyndt at gå nedad for danske gartnerier, så tidspunktet var fint. Men jeg var da noget nervøs. Bedemand er noget, man enten kan eller ikke kan være. Jeg kunne åbenbart, siger Hans Landry. Erhvervet handler nemlig mest af alt om at kunne stikke en finger i jorden hos de mennesker, man taler begravelse og jordfæstelse med. Bedst som usynlig - En god bedemand skal måske ikke være usynlig - så dog gennemsigtig. Kun hvis der er noget, der går galt, skal man træde frem. Det handler i virkeligheden mest om at vise respekt, siger han. Han har nu været bedemand så længe, at flere børn af dem, han begravede først, nu selv er døde. - Der er efterhånden mange, jeg kender, og det er da specielt at skulle give dem den sidste tur for familien. Vi bedemænd bliver jo også påvirkede af begravelser. Når arbejdsdagen er ovre, så læsser vi dagens oplevelser af på hinanden. Er der tid, tager Hans Landry ind i et lille, aflangt rum med masser af ting på hylderne. Her står hundreder af biler, modeltog og modelhuse står her, samlet på et utal af loppemarkeder og lignende. På døren står der: ”Direktør: Rasmus”. Det er barnebarnet, der er udpeget til leder af morfars legetøj. Måske rykker Rasmus og titlen en dag ud til en plads på yderdøren af forretningen - hvem ved.