Husk at spærre telefonen

Hjørring 5. september 2002 08:00

Husk at spærre din mobiltelefon og anmelde den stjålet/savnet hos politiet straks du opdager, den er væk. Også selvom du tror, at den bare er blevet væk i det hjemlige rod. Sådan lyder opfordringen fra Sonofon med henvisning til den aktuelle sag. Hvis man følger den korrekte procedure, kan man højst komme til at hæfte for 1.200 kroner i selvrisiko for senere misbrug, hvorimod man kan komme ud i en større diskussion med sit teleselskab om betalingen af et misbrug, som er opstået, fordi man ikke har spærret telefonen. En mobiltelefon skal betragtes som et CPR-nummer eller et Dankort med koden hæftet på. Alle tre ting kan misbruges og skal derfor behandles med omtanke, fastslår Sonofon.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...