Husk bog på skadestue

Oprindelig havde jeg opgivet at deltage i debatten om sygehuslukning, for det er mit indtryk, at embedsmændene og dermed politikerne ikke har for vane at lytte til alle de gode argumenter, der fremføres fra forskellig side.

Hospitaler 20. marts 2007 22:03

Imidlertid fik jeg god tid til at tænke på det rimelige i lukning af det ene eller det andet sygehus i søndags. Under snestormen for tre uger siden var min kone uheldig og faldt på en glat vej og brækkede sit højre håndled. I søndags var hun uheldig igen og faldt over en fortovsflise på Hadsundvej i Terndrup. Vi blev i tvivl, hvorvidt hendes håndled, der nu har været under heling i tre uger, havde taget skade og vi besluttede at køre til skadestuen ved Aalborg Sygehus Syd. Vi ankom lidt over kl. 14 og fik at vide, at de, der skulle tale med en læge, kunne forvente en ventetid på et par timer. Udmærket, så forudseende havde jeg været. Jeg er ved at læse Jung Changs og Jon Hallidays bog om Mao, så jeg kunne sagtens slå et par timer eller tre ihjel med den. Da min kone efter et par timers ventetid blev kaldt ind, blev jeg siddende i venteværelset ved skadestuen. Efterhånden forsvandt dagslyset, og jeg kunne ikke se at læse min bog i den dårlige belysning, der var i lokalet. Jeg besluttede derfor at finde min kone og fandt hende på stue 7. Og der var dejligt lys, og jeg kunne genoptage min læsning. Min kone sad og ventede på besked fra en læge og langt om længe kom der en flink ung læge, der ganske vist afgav en ikke helt korrekt besked, så vi skulle også vente lidt på den helt rigtige. Den fik vi straks efter, det vil sige, at beskeden var, at vi skulle vente på endnu en læges tilstedeværelse. Da uret nærmede sig 21.30, gik jeg forsigtigt hen og spurgte, om man havde glemt os? Klokken 21.50 kørte vi hjemad med aftale om, at vi skulle ringes op dagen efter. Rent bortset fra, at vi måtte overhøre en yngre læge irettesætte en anden, optrådte personalet såmænd flinkt og høfligt, men noget er galt, når man ved så banalt et tilfælde, som min kones, skal opholdes i næsten otte timer og så alligevel slutter med at aftale besked ved en telefon opringning. Hvorfor har man så travlt med at lukke andre sygehuse, når man ikke har styr på organisationen på de store? Jeg er overbevist om, at der ville der være mange penge at spare, hvis man fik indført, at ”den ene hånd ved, hvad den anden laver”. Her dur Orla Havs standardsvar med, at det er regeringens skyld, ikke. Selv om vi ikke fik hverken vådt eller tørt i de otte timer, vi opholdt os på Sygehus Syd, var vore lidelser dog ikke noget at regne mod de lidelser, som den kinesiske befolkning måtte lide under diktatoren og sadisten Mao Tse Tungs styre – men tag på skadestuen, så får du tid til at læse bogen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...