Sort arbejde

Husk den bette pensionist

Når vi taler om bekæmpelse af sort arbejde, skal vi også huske på den bette pensionist og det sociale element. Der er mange, der får lidt penge ud af det og samtidig kommer i snak med andre. Der er altså flere ting i det, og man kan selvfølgelig kun acceptere sort arbejde til en vis grænse. For eksempel er der åbnet op for en stor slikpose af sorte penge med de mange låne-omlægninger. Førhen skulle man dokumentere hvad man brugte pengene til, men i dag låner kreditforeningerne pengene ud, nærmest inden man får spurgt. Noget andet er, at folk er meget mere tilfredse, når de får lavet et stykke sort arbejde. Der ser man heller ikke så meget på klokken, og man har bedre tid til en kop kaffe. Jeg har selv fået lavet et nyt tag, gennem de kontakter jeg havde. Jeg gik til en mester og spurgte, om han ikke havde en tømrer, der kunne hjælpe mig. Det kostede mig 10.000 kroner i arbejdsløn, og jeg sparede vel 100.000 kroner. Anonym telefonisk henvendelse