Arbejdsmarked

Husk det positive

Jeg har nu igennem de seneste fire-fem år arbejdet inden for pleje og omsorg dette område, hvor jeg stadig bliver mere og mere forundret over ”den tilgang”, som udenforstående og presse har til denne sektor.

Jeg har taget mine to år inden for børn- og unge-forvaltningen med i mine betragtninger, hvor jeg arbejdede, inden jeg kom i ældre- og handicap-forvaltningen. Jeg mener dog stadig, at jeg har en rimelig føling med, hvad der sker i den sektor. Grunden til mit indlæg er, at jeg føler, at der kun bliver fokuseret på de uheldige og ”trælse” episoder. Ingen – og slet ikke pressen er interesseret i ”de gode historier”. Jeg fornægter ikke, at der rundt omkring i landet har været nogle uheldige sager, og det er fint nok for mig, at der kommer fokus på disse sager – og ikke mindst hvorfor de opstår. Det, som irriterer mig grænseløst er, at der aldrig bliver nævnt ”de gode historier”. Størstedelen af de ansatte inden for børn og unge, Ældre- og handicap- og special-området yder jo en enorm indsats for de borgere, som der er i dette område. Jeg betragter mig ikke som total naiv, så jeg er på det rene med, at pressens dækning af dette område handler om at sælge aviser osv. Jeg føler blot, at den store gruppe af ansatte indenfor disse erhverv fortjener noget mere. Jeg tænker ikke kun lønmæssigt - i disse betragtninger. Jeg tænker nærmere på anseelse i befolkningen. Jeg hævder nemlig, at der er klart flest solstrålehistorier, hvor personalegrupperne arbejder knaldhårdt og professionelt med de borgere og børn, som de arbejder med. I blot de fire-fem år, hvor jeg har arbejdet inden for sektoren, er der sket klare forandringer/forbedringer i tilgangen til disse borgere, hvor den anerkendende tilgang er kommet meget mere i højsædet. Jeg véd, at alle personalegrupper i Aalborg Kommune arbejder benhårdt med at opfylde deres borgers behov og ikke mindst anerkende deres behov. Min påstand er, at der er så mange solstrålehistorier i Aalborg Kommune, at de kunne fylde aviserne i dagevis. Hvorfor ikke tage en chance og prøve at beskrive blot nogle af dem – og på den måde indtage en anerkendende tilgang til denne sektor? Jeg tror på, at der findes læsere, som gerne ville informeres om, at ”det er faktisk ikke så ringe endda”. Jeg arbejder selv inden for Autismecenter Nordjylland, som har gennemgået en utrolig stor forandring i måde og metoder, hvorpå vi arbejder med borgerne – og bestemt til det bedre. Dette er sket til trods for, at vi også har oplevet sparekniven. Vi oplever det dog stadig lidt vanskeligt i rekruttering af nye medarbejdere pga. tidligere tiders ”ry og rygte”. Det er utroligt frustrerende. Jeg ved godt, at det kræver benhårdt arbejde at ændre et rygte – men tro mig; der arbejdes benhårdt – så frygt ikke.