Kristendom

Husk du er dansk

Ved læsning af avisernes læserbreve ser man ofte henvisninger til skriftsteder fra den hellige bibel, vel sagtens for at bruge dem som grundlag eller til belysning af et aktuelt emne. Måske er folk ikke så uvidende om, hvad kristendom tår for, som man skulle tro, hvilket jo er glædeligt.

Men for ikke at afvige fra reglen drister jeg mig til at bruge samme fremgangsmåde ved at minde om, hvad der så ofte er sagt: Vær mod andre, som du synes, de skal være mod dig. Eller: Elsk din næste som dig selv. To superhumanistiske, ægte kristelige og eviggyldige krav, der, hvis de blev efterlevet, ville skabe noget i retning af paradisiske tilstande på jorden. Læg mærke til, at initiativet må komme fra dig selv og ikke omvendt. Heri ligger det svære i opfyldelsen af kravene. Hvem er så min næste? Hvor banalt det end lyder, så er det naturligvis mine nærmeste, altså ægtefælle og børn osv., men sandelig også flygtninge og de mange indvandrere, der ønsker at bo i vort land. Langt de fleste flygtninge har en tragisk baggrund som årsag til, at de er her. Indvandrerne kan have mange andre motiver som årsag til at slå sig ned her, men fælles for dem er, at de foreløbig er gæster og selvfølgelig må indordne sig og rette sig efter vort lands love og skikke, hvad også langt de fleste gør. Kun et påtal puster sig op og stiller urimelige krav, men desværre er det også dem, man lægger mest mærke til - til ubodelig skade for dem selv og alle deres ligestillede. Over for vores fremmede gæster hører man sommetider udtrykket: Skik følge eller land fly. Her må vi imidlertid konstatere, at dette udtryk ikke kan bruges i alle situationer. Du kan f.eks. ikke bede en muslim om at benytte den danske folkekirke - ej heller kan du forbyde dem at opføre en moské, når der i vores grundlov står, at vi har religionsfrihed. At vi ikke ønsker at se en moské med tilhørende minareter med støjende muezziner, der med deres monotone stemme fem gange dagligt kalder til bøn, er en anden sag - det ville være så udansk som noget, men rent juridisk kan du ikke forbyde det, hvis du som dansker vil rette sig efter grundloven. Nu kommer så det store spørgsmål: Hvordan kan vi bevare danskheden eller vort eget særpræg i alt dette? For problemet er, at vi er bange for at miste vores egenart på bekostning af alle de fremmede kulturer, hvor gode de end er. Først må der gøres en indsats i skolen, og denne indsats må fortsætte gennem hele ungdomsforløbet, og den må bestå i at pege på alle de gode værdier, der findes i det at være dansk. Og værdierne er mange og findes på næsten alle områder, et menneske får berøring med gennem et langt liv. Derfor vil det være omsonst at begynde på en opremsning. Dog vil jeg nævne en meget vigtig ting, nemlig vor kristne arv. Kristendommen har gennem århundreder haft indvirkning på vores gøren og laden og har derfor bevidst eller ubevidst sat sig præg på vores adfærd den dag i dag. Altså er det her, der må sættes ind. Det betyder selvfølgelig ikke, at vi skal rynke på næsten af alt, hvad der er fremmed, og meget af det kan vi tage ved lære af og har også gjort det gennem tiderne, for det er jo ikke et nyt begreb med indvandrere til vort land. Det har fundet sted altid, og omvendt er tusinder af danskere rejst ud og har bragt vores kultur med sig. Min konklusion må blive: Værn om alle de gode sæder og skikke, der er danske, og husk, at du tilhører en kristen nation, og har du selv et ståsted i kristent regi, så står du stærkt. Det behøver du ikke være som medlem af folkekirken, men det, der betyder noget, er, om den ånd fra for 2000 år siden får indflydelse på dit liv og dit forhold til andre mennesker. Det kan både du og fremmede stå sig ved.