Hospitaler

Husk ekstra skraldeposer

I velfærdsstaten har vi mad nok. Så meget, at vi smider en hel del af det ud. Hvor meget finder vi nok aldrig ud af.

Miljøministeren har standset den madspilds-undersøgelse, Miljøstyrelsen skulle have foretaget - allerede før den nåede at komme i gang. Det var meningen, at skraldespandene i udvalgte boligområder over nogle måneder skulle undersøges for deres indhold. De berørte borgere skulle ikke informeres på forhånd. Kun på den måde er det muligt at få et reelt billede af omfanget af madvarer i skraldespandene. Hvis beboerne adviseres i forvejen, er der stor sandsynlighed for, at de ændrer adfærd i undersøgelsesperioden, og så vil undersøgelsen ikke være noget værd. Men det mener miljøministeren altså ikke, at man kan udsætte hr. og fru Danmark for. Så ingen undersøgelse i denne omgang. Vores lemfældige omgang med mad kan fortsætte. Og kravene er ikke små, når vi går ud og handler i de store supermarkeder. Der skal være jordbær om vinteren, æbler om foråret, australske auberginer og færøske fisk. Bare prisen er tilstrækkelig lav, ryger det ned i indkøbsvognen. Skidt med om vi ikke når at bruge det hele. Skraldemanden kommer på tirsdag. Det kan imidlertid være et problem at få bragt de mange varer frem til supermarkederne. Ofte holder lastbilerne i kø uden for butikkerne i de tidlige morgentimer. Men det har transportministeren en løsning på. Han vil give tilladelse til, at lastbilerne kører ud med varer om natten. Det vil ganske vist forstyrre nattefreden, men her vejer butikkernes forsyningssikkerhed trods alt tungere. Hellere få forstyrret sin nattesøvn af trafikstøj end stå i supermarkedet næste morgen og ikke kunne købe brasilianske cashewnødder. Der er jo også altid den mulighed, at flere varer kan bringes ud med de såkaldte modulvogntog. Det kræver lidt mere plads på vejene, men også det problem løser transportministeren. Han slår gerne til lyd for nye vejudvidelser, og hvis det ikke er tilstrækkeligt, er han heller ikke karrig med flere motorveje. Men hvor skal al den energi komme fra? Der skal meget energi til. Ikke bare til transporten af varerne fra andre verdensdele og den hjemlige transport, men også til selve produktionen af varen. For ikke at nævne produktionen af sprøjtegifte og kemikalier og bestrålingsudstyr og hvad der ellers skal til for at varerne kan holde sig friske under den lange transport og senere udbydes til fornuftige priser på hylderne i de hjemlige supermarkeder. Heldigvis er vi i den situation, at vores enorme forbrug medfører ændrede klimatiske forhold. Det indebærer bl.a., at det kommer til at blæse mere; vi får ligefrem kraftige storme. Ikke bare om efteråret, men hele året. Og vind er energi. Den skal bare hentes ned. Det kræver, at vi kan teste nye gigantiske vindmøller. Et sådant vindmølletestcenter vil lægge beslag på et stort område, der bliver ubeboeligt pga. støj. Men det problem løser miljøministeren (det var hende, der fik stoppet madspilds-undersøgelsen). Vi lægger bare testcentret oppe i det nordvestlige hjørne af Danmark. Dér generer det ingen. Aller højest et par forkrøblede træer. Og det kan vi ikke tage hensyn til. Det drejer sig om sikring af energiforsyningen til velfærdsstatens beståen. Men kan det ikke være et problem med alle de madvarer? Selv om en stor del bliver smidt væk, så er der vel også noget af det, der bliver spist? Og hvis man spiser for meget, bliver man overvægtig. Og hvad med alle de kunstige stoffer, der tilsættes maden for at den kan holde sig længere - er der ikke noget med, at de kan gå ud over mandens sædkvalitet? Så bliver der ikke født nogen børn, og hvem skal så passe os, når vi bliver gamle? Bare rolig. Det er der også en løsning på. På de moderne hospitaler kan vi blive behandlet både for fedme og barnløshed. Men det kræver jo eksperter. Hvordan løser vi det? Vi bygger bare nogle nye kæmpe supersygehuse og samler al ekspertisen dér. Men hvor skal alle eksperterne komme fra? De kommer fra de små sygehuse; dem lukker vi selvfølgelig. Hvad skal de så gøre, hvis de bliver syge ude i de tyndt befolkede områder? Det er der helt sikkert en minister, der også har en løsning på. Vi har bare ikke hørt den endnu. Måske skal de begynde at trøstespise? Vi er gået ind i måneden, hvor årets allerstørste højtid kulminerer. Nej, jeg taler ikke om Jesu fødsel. Ham har vi fået lagt i graven. Eller er det først til påske? Eller pinse? Jeg taler om velfærdssamfundets højtid fra slutningen af oktober og frem til 24. december. Rigtig god julehandel - og husk også en ekstra rulle skraldeposer!