Husk en rose til Edith Piaf

På Edith Piafs grav er der altid røde roser. Selv 40 år efter sangerindens begravelse valfarter franskmænd og turister stadig til hendes gravsted

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Billede mrk. Edith Piafs grav i Paris.601: Berømthederne ligger i trængsel på den parisiske kirkegård Cimetière du Père Lachaise. En af dem er Frankrigs mest elskede kabaretkunstner Edith Piaf, hvis gravsted hvert år besøges af tusindvis af beundrere. Her af Lisbeth Wilger fra Kolding.

Berømthederne ligger i trængsel på den parisiske kirkegård Cimetière du Père Lachaise. Trængsel var der også 14. oktober 1963, da den folkekære visesanger og Frankrigs mest berømte kabaretkunstner, Edith Piaf, blev begravet på kirkegården. Mellem 40.000 og 50.000 af hendes beundrere fulgte hende til graven, deriblandt en deling soldater fra den franske fremmedlegion. Også for Legionen var hun et elsket ikon, og de barske legionærer havde taget en af hendes mest berømte sange til sig som deres slagsang, nemlig ” Non, je ne regrette rien”; nej, jeg fortryder intet. Selv om det er mere end 40 år siden, sangfuglen blev begravet på den mondæne kirkegård i det yderste 20. arrondissement i Paris, så er der også i vore dage mange, der valfarter til hendes gravsted. I det korte tidsrum min rejsefælle og jeg besøgte Edith Piafs grav, havde vi selskab af en snes andre besøgende. Unge og gamle, mænd og kvinder, franskmænd og turister, som kom forbi og hilste på. Lagde en blomst eller to og højlydt snakkede om den store visekunstner i den lille, forpjuskede krop. For det er jo sådan, mange stadig husker hende. Når hun på scenen eller i studiet på dramatisk vis gav alt, hvad hendes spinkle krop rummede af smerte og lidenskab i sin fortolkning af blandt andet viserne ”La Vie en rose”,” L’Hymne à l’amour” og ”Non, je ne regrette rien”. De fleste af os kender hende kun som Edith Piaf, der var hendes kunstnernavn, hvor Piaf (spurv) netop henviser til hendes lidenhed; hun var kun 147 cm høj. Hendes borgerlige navn var Edith Giovanna Gassion, og hun blev født i den yderste armod og bogstaveligt talt i rendestenen i et af fattigkvartererne i Paris. Hendes kunstneriske karriere begyndte tidligt, og hendes liv blev ikke en dans på roser. Kun otte år gammel tjente hun sine første penge som gadeartist i Paris og begyndte senere at synge på byens caféer. I midten af 1930’erne fik hun fast engagement på natklubben Le Gerny, og fra den periode stammer hendes kunstnernavn Piaf. Sit internationale gennembrud fik hun i årene efter Anden Verdenskrig med engagementer på natklubber i hele Europa og i USA. Lukketiden nærmer sig på Cimetière du Père Lachaise. Vi kan se, at andre har sørget for dagens friske roser på Edith Piafs gravsted. For vi kom tomhændede, men improviserede på stedet en minimalistisk buket vilde blomster fra græsrabatten og brugte en opslidset metrobillet som blomsterholder. Næste gang husker vi rosen.