Husk lige hånd- bremsen!

Storvorde 15. september 2002 08:00

STORVORDE: Det er ikke tilfældigt, at håndbremsen gennem årene er gået hen og blevet standardudstyr i biler. Eksempelvis er den meget praktisk, når man parkerer sin bil. Det fik en bilejer en kraftig påmindelse om, da vedkommendes bil løb løbsk på Dagmarvej i Storvorde natten til i går. Det var andre beboere på vejen, der anede uråd, da der ved 00.30-tiden lød et højt brag. Årsagen kunne umiddelbart fastslås til at være en bil, der havde torpederet postkassen udenfor. Vagthavende hos Aalborg Politi oplyser, at bilejeren tilsyneladende havde glemt at trække håndbremsen, og at bilen derfor var begyndt at trille ned ad den stille villavej i Storvorde. Politiet fik fat i bilens ejer, og parterne blev ført sammen, så sagen, der udelukkende er et forsikringsmæssigt anliggende, kan komme ud af verden. tino

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...