"Husorkester" på besøg

} KLEJTRUP: Trioen med det lidt aparte navn, SP Just Frost, nærmer sig positionen "husorkester" på Klejtrup Musikefterskole. Når den torsdag aften giver koncert, er det faktisk tredje gang, truppen besøger skolen. Der er tale om tre af landets mest respekterede studie- og livemusikere, som kalder deres musik for Secondline New Orleans-funk, men som nok bedst kan beskrives som en musikalsk blanding af rock, blues, jazz og funk. Henrik "SP" Schou Poulsen (bas), Esben Just (funky piano, vokal) og Søren Frost (trommer) har siden 2002 spillet en lang række steder i Danmark - bl. a. Nibe Festivalen - og i udlandet. Undervejs har bandet udgivet fire cd'er og to maxi-singler. - Udover selve musikken leverer SP Just Frost også et sceneshow, der er sprængfyldt med energi, lyder det fra Christian Thorning fra musikefterskolens koncertudvalg. SP Just Frost har eksisteret siden, da de sammen besøgte New Orleans i januar 19 98, og allerede året efter blev trioen herhjemme kåret som "årets overraskelse". Kåret som Årets Overraskelse 1999 af et begejstret publikum på spillestedet Fermaten i Herning.