Thisted

Husspektakel var overstået

THISTED:Søndag aften blev politiet alarmeret til en adresse på Hundborgvej, hvor der ifølge anmelderen var et større slagsmål i gang. Da politiet kom til, var der ingen hjemme på adressen, så politiet skaffede sig adgang for at se, hvad der var foregået. Betjentene blev mødt af væltede møbler, så det var tydeligt, at der havde været slagsmål.